Arkitekturpræmie Bjergsnæs efterskole

november 8, 2016 9:51 am

Pro Arkitekter er blevet tildelt Viborg Byråds arkitekturpræmie for om – og tilbygningen af Bjergsnæs Efterskoles spisesal og fællesrum.

I motiveringsteksten oplyses følgende.

“Den nye om- og tilbygning har tilført stor merværdi til Bjergsnæs Efterskole i form af et sammenbindende rum, der dels tilbyder nye funktioner til stedet, og dels skaber et fælles mødested med direkte og let adgang til de vigtigste funktioner for eleverne.

Med en radikal tilgang til opgaven er der skabt et naturligt samlingssted for eleverne.

Arkitekten har formået at sætte sig i de unges sted og har gjort det muligt, at man herfra kan følge med i det meste, der sker på skolen på èn gang – så man ikke går glip af noget.

Rummet forbinder på bedste vis til undervisnings- og idrætsfaciliteterne, og udsigten til Viborgsøerne og Viborg by er udnyttet til fulde fra den nye kantine.”

 

viborg_dsc_0088